Workshops og andre tilbud
Sort/Hvid har mulighed for at holde workshops særligt
målrettet elever på ungdomsuddannelserne. Workshops kan afholdes både på
Sort/Hvid og hos jer og vores tilbud tilpasses efter dialog med underviseren.
Prisen afhænger af antal deltagere, hvor workshoppen holdes,
og om den købes sammen billetter til teatret. Åbne prøver er gratis.
Kontakt billet@sort-hvid.dk
for yderligere information og tilbud på en workshop.
Åbne prøver
Vi har i nogle tilfælde mulighed for at invitere ind til en åben prøve på i løbet af den aktuelle forestillings prøveforløb. En åben prøve vil foregå i dagstimerne. Efterfølgende vil der være mulighed for en kort samtale med forestillingens instruktør/medvirkende. Åbne prøver kan pga. teatrets arbejdsmetoder dog kun aftales med relativ kort planlægningshorisont, men kontakt os meget gerne, hvis det har interesse.
Workshop og oplæg
Vi tilbyder både undervisningstilbud, som sætter de konkrete forestillinger i perspektiv og generelle workshops om, hvordan man kan bruge metoder fra teatret også udenfor teatersalen. Herunder kan du læse eksempler på mulige workshops og oplæg.
Iscenesættelse. Vi arbejder på gulv med tekstanalyse, sceniske virkemidler og greb, kommunikation og samarbejde.
En skuespillers arbejde. En introduktion til skuespillerens arbejde på en professionel produktion. Efter opvarmning arbejder vi på gulv med tekstlæsning, skuespiltekniske øvelser og karakterarbejde.
Dramatisk skrivekunst – lær at skrive bedre. Vi vil arbejde med læsninger og kritik af tekst med fokus på at forbedre elevernes skriftlige evner. Eleverne vil på workshoppen producere deres egen tekst i kortformat.
KOM I TVIVL – en introduktion til Sort/Hvids arbejdsmetode. Eleverne vil på workshoppen prøve kræfter med metoden og med udvikling af eget kunstneriske koncept.
Nyhedsbrev til undervisere
Ønsker du løbende opdateringer om Sort/Hvids undervisningstilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev til undervisere her.