Sæson 2021/22 er her

Sæson 2021/22 er her

Ovenpå et mærkværdigt publikumstomt år er vi lykkelige for at kunne præsentere sæson 2021/22. Der bliver gys og gru, Britney Spears, en gigantisk portal ind i fremtiden m.m. Og så bliver det en sæson fuld af musikdramatik. Åbningsprogrammet for Sort/Hvid som scene for musikdramatik er lige på trapperne. Vær beredt på lidt af hvert.

Sæson 2021/2022 byder indtil videre på følgende forestillinger:

EN FORTÆLLING OM BLINDHED
9. – 25. september 2021

Vi blænder og indlægger atter publikum på et forfaldent sindssygehospital, når vi genopsætter den nyligt Reumert-nominerede samproduktion med Aarhus Teater og Teater Momentum. Forestillingen er iscenesat af Christian Lollike, der dramatiseret José Saramagos bog sammen med Sigrid Johannesen. Scenografi af Nathalie Mellbye, 3D-lyddesign af Asger Kudahl. På scenen møder vi Simon Mathew.

GOLDBERGVARIATIONER
14. – 17. december 2021

En sansemættet iscenesat koncert – Ursula Andkjær Olsens billedrige lyrik vokser sammen med Bachs legendariske mesterværk. Liggende på bløde madrasser med et himmelhvælv af en videoscenografi svævende over dig, bliver du inviteret med langt ind i den besnærende tilstand mellem liv og drøm. Opført af skuespiller Annika Johannessen og akkordeonist Andreas Borregaard i et visuelt rum skabt af Julie Forchhammer og Mikkel Jensen.

WORK BITCH
21. januar – 12. februar 2022

Hvis Britney kan blive befriet, kan vi måske også? Inspireret af #FreeBritney-bevægelsen er denne musikforestilling en krigserklæring mod alt det, der holder os nede. Det er en historie om underkastelse, oprørstrang og frisættelse. Forestilling skabes af instruktør Niels Erling og koreograf Gunilla Lind med tekst af Ida Marie Hede, musik af Rasmus Juncker og scenografi af Lise Marie Birch. På scenen vil du møde skuespillerne Sicilia Gadborg, Nanna Cecilie Bang, Hamun Maghsodlo og Joachim Kubel.

DET DER DRIKKER
22. – 26. marts 2022

En hårdtslående, vildtvoksende og hardcore humoristisk monolog om at være fanget i et alkoholmisbrug. Fiktiv, men personligt inspireret monolog af og med Olaf Højgaard, instrueret af Christian Lollike og Sigrid Johannesen.

SANDMANDEN
19. april – 3. maj 2022

Der er dømt ægte horror, når Christian Lollike dramatiserer E.T.A. Hoffmanns mest berømte eventyr i samarbejde med Aarhus Teater og Holstebro Dansekompagni med musik af Den Sorte Skole. Forestillingen instrueres af Jonas Corell, og David Gehrt skaber scenografien.

MUSEUM FOR FREMTIDEN
3. – 25. juni 2022

Sæson 2021/22 sluttes af med, at hele Sort/Hvid bliver omdannet til en labyrintisk, iscenesat museumsoplevelse med nyskabte værker af de tre samtidskunstnere Helene Nymann, Ferdinand Ahm Krag og Studio ThinkingHand. Det sker i samarbejde med Aarhus Teater og Kunsthal Aarhus.

Vi glæder os til at ses på Sort/Hvid.