Open Call: Musikdramatik
20.01.2021 - 17.02.2021

VISION:
Sort/Hvid vi skabe musikdramatik, der konfronterer sin samtid.

Vi vil ikke lade os begrænse af konventioner, men forene en mangfoldighed af kunstnere fra forskellige discipliner om at skabe fremtidens musikdramatik: Vi vil skabe nye udtryk, danne nye genrer og opløse dem igen. Vi er en scene, hvor publikum kan opleve alt fra aktivistisk opera til politisk pop; fra dødsmetallisk dukketeater til kakofonisk kammermusik.

Som centrum for musikdramatik vil Sort/Hvid producere ambitiøse forestillinger og sideløbende facilitere eksperimenter, residencies, workshops og vidensdeling. Vi vil skabe et fagligt udviklende mødested for dem, der vil være med til at tage musikdramatikken nye veje, både musikalsk og scenisk. Og vi vil samarbejde med aktører på tværs af musik og scenekunst i hele landet og internationalt – kunstnere, orkestre, ensembler, festivaler, organisationer og netværk.

Sort/Hvids musikteater er klassisk og rytmisk. Landsdækkende og internationalt. Nytænkende og gammelklogt. Aktivistisk og apatisk. Radikalt og ramasjang. Frygtløst og rædselsvækkende. Kompromisløst og kompromitterende. (Sort og hvidt.)

OM SORT/HVID:
Sort/Hvid er et af Danmarks mest toneangivende teatre med en rig historie for musikdramatik i en lang række både klassiske og rytmiske genrer.
Sort/Hvid står for kompromisløs, samtidsorienteret scenekunst, der undersøger aktuelle problemstillinger på tværs af genre og form.

Musikdramatikken har været en grundpille i flere af teatrets største succeser blandt publikum, anmeldere og prisuddelere, og vi har præsenteret både original musikdramatik og klassiske værker i nyfortolkninger sammen med komponister, musikere, sangere og scenekunstnere.

LÆS MERE OM SORT/HVID MUSIKDRAMATIK HER

Open Call: Musikdramatik

SORT/HVID SØGER 8 VÆRKER MELLEM MUSIK OG SCENEKUNST TIL AT ÅBNE SÆSON 2021/2022

DEADLINE 17.2.2021

Søg HER

Vi søger modige, eksperimenterende hybridformater i krydsfeltet mellem musik og scenekunst, som tør udfordre, hvad musikdramatik kan være.

Vi vil se musikdramatik, som vi ikke har set det før, og give mere plads til flere. Derfor præsenterer Sort/Hvid et ambitiøst åbningsprogram for scenen i efteråret 2021, og i den anledning søger vi 8 projekter, der undersøger, udvikler og demonstrerer musikdramatikkens samtidsrelevans på tværs af genre og form og udfordrer publikums samtidsforståelse. Sort/Hvid ønsker at åbne sæsonen med et samlet og mangfoldigt program, med en eksplosion og fejring af musikken og kunsten, med æstetiske, visuelle, højlydte og sanselige værker, der præsenterer publikum for, hvordan musikdramatik ser ud, lyder, lugter og smager i 2021.

Vi ønsker ansøgere med stærke kunstneriske ideer, store og små kunstneriske hold, projekter der skal udvikles sammen med Sort/Hvid, og projekter som er klar til at møde et publikum.

RAMMER:
– Projektet får ca. to ugers prøvetid på en af Sort/Hvids scener.
– Projektet modtager 100.000 DKK fra Sort/Hvid til løn og realisering af projektet.
– Projektet udvikles i samarbejde med Sort/Hvid og vil modtage relevant faglig sparring.
– Rum, teknisk udstyr og teknisk personale stilles til rådighed af Sort/Hvid. Derudover står Sort/Hvid for markedsføring og billetsalg.
– Involverede skal kunne afsætte to uger i perioden midt september til slut november 2021.
– Projektet vises for publikum på Sort/Hvid over 2-5 aftener.
– Se grundplaner for Sort/Hvids sale her.

DU SKAL INDSENDE:
1. Projektbeskrivelse der redegør for konceptet, tekniske overvejelser og formål (Max to sider).
2. CV (Max en side per medvirkende).
3. Billedmateriale/inspirationsfotos/visuelt materiale (Max én side).
4. Link til lyd, enten skitser til kompositioner eller tidligere værker.

Søg med dit musikdramatiske projekt HER.

Deadline for ansøgning: 17. februar 2021

Kontakt producent for musikdramatik Nana Senderovitz i tilfælde af spørgsmål: nana@sort-hvid.dk

SÅDAN VÆLGER VI:
Projekterne præsenteres for et kunstnerisk råd, som sammen med Sort/Hvids ledelse udvælger 8 projekter, der resonerer med Sort/Hvids overordnede vision for musikdramatikken.

Projekterne skal offentliggøres sammen med resten af Sort/Hvids sæson 2021/2022 i udgangen af april.
Vi bestræber vi os på at alle ansøgere har modtaget svar med udgangen af marts 2021.