Nathalie Mellbye bliver ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid

Nathalie Mellbye har de sidste år markeret sig som en stærk visuel iscenesætter blandt andet som huskunstner på Studio-scenen på Aarhus Teater. Fra september 2023 tiltræder hun som ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid.

Scenograf Nathalie Mellbye er indenfor de sidste år debuteret som iscenesætter med sit særegne installatoriske og immersive udtryk. Nu tiltræder hun som ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid. Bestyrelsesleder Christian Have fortæller om ansættelsen:

Nathalie Mellbye har en baggrund som scenograf, men har inden for de seneste år markeret sig som iscenesætter af forestillinger med en stærk poetisk og visuel sanselighed, der rummer både det brutale og det skønne. Hun vil tvinge os til ikke blot at se, men føle underliggende strømninger og samfundstendenser. Med Nathalie Mellbye får Sort/Hvid en ny kunstnerisk direktør med en kompromisløs æstetisk sans og en unik evne til at arbejde på tværs af kunstgenrer og medier. Vi er meget glade for at kunne præsentere netop hende, som vores nye kunstneriske direktør.

Nathalie Mellbye glæder sig til at føre Sort/Hvid videre. Hun fortæller: Sort/Hvid er stedet for cuttingedge scenekunst. Det er kendt som et sted, hvor man sprænger rammerne for, hvad scenekunst kan være. Det er derfor, jeg glæder mig til at føre Sort/Hvid videre. Det er essentielt for mig at turde at eksperimentere og lave utraditionelle samarbejder. For mig er scenekunst et tværæstetisk og fysisk, sanseligt medie, som man kan bruge til at grave vrangsiden af mennesket frem, finde alt det trash, som vi bærer rundt på. Jeg er ikke bange for, at det bliver grimt og gør ondt, ligesom jeg elsker kontrasten mellem flabet humor og æstetiske skønne øjeblikke. Jeg glæder mig rigtig meget til at skabe sansemættede fortællinger og oplevelser med nye samarbejdspartnere og kollegaer.

Nathalie Mellbye er opvokset i Norge, men bosiddende i Danmark. Hun er uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i 2012. Siden 2020 har Mellbye været huskunstner på Studio-scenen på Aarhus Teater. Her har hun foruden at skabe scenografi og kostumer markeret sig som iscenesætter. Blandt andet med A Clockwork Orange (2022) og Frankly my dear I don’t give a damn (2022), som begge er koncertforestillinger. Mellbye er derfor også oplagt til at videreudvikle Sort/Hvid som scene for musikdramatik, hvilket teatret blev udnævnt til i 2021.

Nathalie Melbyes scenografier har tidligere kunnet opleves på Sort/Hvid. Blandt andet stod hun bag scenografien til Sort/Hvid, Aarhus Teater og Teater Momentums Reumertvindende forestilling En fortælling om blindhed, hvor publikum lå blændede på bårer i Mellbyes lazaret-scenografi. Samme år skabte hun også scenografien til denungewertherslidelser af Sort/Hvid og Aarhus Teater. Hun har desuden skabt scenografier til blandt andet Odysseen (2022) på Det Kongelige Teater, Intet (2020) på Operaen, Det Kongelige Teater, Den danske borgerkrig 2018-2024 (2019) på Nørrebro Teater, Symposium (2019) på Det Kongelige Teater og Jonas (2020) på Kilden Teater i Norge. Derudover er Mellbye medstifter af kunstnerkollektivet LOGEN (stiftet i 2014), hvis tværæstetiske eksperimenter hun stadig er en aktiv del af.

Nathalie Mellbye tiltræder 1. september. Indtil da bedes henvendelser angående ny kunstnerisk direktør rettes til administrative chef Mette Bryndum på mette@sort-hvid.dk 