ALAN TURING
Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
24.08.2022 - 25.08.2022
onsdag-torsdag kl. 19:00
Varighed 60 min.

Efter operaen torsdag den 25. august er publikum inviteret til en samtale med holdet bag ‘Alan Turing’.

Solist kontratenor ALBERT MONTAÑEZ Komponist KENT OLOFSSON  Art director MICHAEL RIZZO Videoproduktion JÖRGEN DAHLQVIST Producent ALBERT MONTAÑEZ Foto MALIN ARNESSON

ALAN TURING

Køb billetter

Kunstig intelligens, nazismemodstand og kampen mod brutal undertrykkelse af seksuelle minoriteter. Matematikeren Alan Turings liv er en tragisk og fængslende fortælling om kærlighed, smerte, hemmeligheder og videnskabelige nybrud.

Nu er pionerskikkelsens liv blevet fortolket som en nyskrevet opera, der opføres på Sort/Hvid. Det er den tværdisciplinære kunstner Albert Montañez, som både har skrevet librettoen til operaen ALAN TURING, og som kontratenor selv synger rollen som Alan Turing. Forestillingen kombinerer opera, teater, computergenereret musik og teknologiske elementer i sin skildring af et menneske, der var enormt forud for sin tid. Den blev uropført under sidste års World Pride i Malmö.

Med sin lysende intelligens var Alan Turing en af den moderne computers fædre. Han knækkede Nazitysklands kodemaskine under Anden Verdenskrig og reddede dermed millioner af menneskeliv. Inden sin død blev han retsforfulgt for at udleve sin homoseksualitet og presset til at lade sig underkaste kemisk kastration. I dag står han som et ikon for LGBTQ+-rettigheder.

“Alan Turings tragiske død egner sig til at blive fortalt fra et operaperspektiv, for det er den perfekte operahistorie,” siger Albert Montañez om matematikeren, som i 2014 blev portrætteret af skuespilleren Benedict Cumberbatch i filmen ’The Imitation Game’. Turing blev fundet død som 41-årig i 1954 – efter ifølge nogle teorier at have spist et æble forgiftet med cyanid. Forestillingen skildrer minutiøst den sidste skæbnesvangre time i hans liv.

Dele af musikken er computergenereret og opføres i samklang med Albert Montañez’ sydende kontratenor-soloer. Komponist Kent Olofsson fortæller: ”Vi har forsøgt at genskabe Alan Turings idé om tænkende maskiner. Forhåbentlig fører det publikum helt tæt på de sidste timer i Alan Turings liv.”

ALAN TURING er en del af Copenhagen Opera Festival.