Christian Lollike får Teaterpokalen 2016

06.12.2016 | Nyheder

cl-teaterpokalen

»Med Christian Lollike et eller andet sted i nærheden er det teater, som ellers ikke længere kan ophidse nogen, ofte sat i centrum for debatten – uden at det er noget, han nødvendigvis selv har ønsket.«

Sådan sagde Berlingskes teateranmelder Jakob Steen Olsen i sin tale til Christian Lollike ved uddelingen af Teaterpokalen mandag eftermiddag. Her blev det afsløret, at Lollike var årets modtager af Teaterpokalen – en pris, som Foreningen af Danske Teaterjournalister har uddelt til scenekunstnere siden 1934.

Christian Lollike modtog pokalen for LIVING DEAD, som han både var dramatiker og instruktør på. Pokalen blev naturligvis hævet over hovedet i bedste fodboldstil. Med pokalen fulgte 50.000 kroner.

Du kan læse hele Jakob Steen Olsens tale til Christian på Berlingskes hjemmeside.

LIVING DEAD er første forestilling i et treårigt samarbejde mellem Sort/Hvid og Aarhus Teater.