NATTENS ENDE

Sted Festsalen på Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V
24.11.2021 - 12.12.2021
onsdag + fredag-søndag kl. 17:30, torsdag kl. 17 og 20.30
Sprog Dansk
Varighed 75 min.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT FORESTILLINGEN SPILLER PÅ GLYPTOTEKET. Salen kan blive en smule kølig, så medbring evt. en lun trøje.

BOG UDGIVES SAMMEN MED FORESTILLINGEN
I tillæg til forestillingen NATTENS ENDE har dramatiker Alexandra Moltke Johansen skrevet bogen Falder for din hånd, som er en cyklisk drejebog for et helligt ritual, der kan opføres hvor som helst af hvem som helst. Den er en overgivelse til sorgen, til lysten, til volden, til gudinden Inanna, som også er inspirationskilde til forestillingen. Den indeholder derudover tegninger og breve til den sumeriske ypperstepræstinde, Enheduanna.

Bogen kan købes efter forestillingen og koster 100 kr., som betales via MobilePay

En oplevelse udført til perfektion. Scenekanten
Anja Behrens’ klare iscenesættelse [danner] billeder af underkastelse, orden, retlinethed, tillid og efterfølgelse, som nok kan udfordre et frit menneske. Frederiksborg Amts Avis
Et mesterligt værk af lyd vokser i templet på Dantes Plads . Weekendavisen
Det er en sanselig performance – og smukt sunget – som bliver i kroppen længe. POV International

Medvirkende LOTTE ANDERSEN, ÖZLEM SAGLANMAK, CHRISTINE SØNDERRIS, NANA BUGGE RASMUSSEN, JACOB MOTH, TROELS KORTEGAARD ULLERUP Instruktion ANJA BEHRENS Komposition KIRSTINE FOGH VINDELEV, ANNA BRØNSTED Scenografi og kostumer LAURA RASMUSSEN Lysdesign MICHAEL BREINER Koncept LOTTE ANDERSEN Tekst ALEXANDRA MOLTKE JOHANSEN Skrædder SANDRA MØLLER SVENDSEN Masker ANNA LADAS Korledelse SARAH THORDSEN Regi MIA BREDSDORFF Lydteknik JES THEEDE Foto KAROLINE LIEBERKIND

Støttet af STATENS KUNSTFOND, DJBFA, KODA MUSIKDRAMATIK, AUGUSTINUS FONDEN, WILLIAM DEMANT FONDEN, AAGE OG JOHANNES LOUIS-HANSEN FOND, BECKETT FONDEN, KNUD HØJGAARDS FOND,  DANSK TENNIS FOND, DANSK KAPELMESTERFORENING (har støttet komponist Anna Brønsted) Foto KAROLINE LIEBERKIND

Pressebilleder (ZIP)

Gud er en kvinde – hun bor i din krop.

NATTENS ENDE er et akustisk korværk. Mellem høje søjler i Glyptotekets ekstravagante festsal lukkes du ind i et tempel. Her hyldes livet i al sin voldsomhed. Livet givet til os af moder jord.

Med blikket rettet mod jorden frem for himlen, skaber forestillingen en ny og samtidig urgammel religion. Du er med til den allerførste gudstjeneste. Kom med til et sted, hvor hovedet ikke er skilt fra kroppen. Hvor skaberkraften, frugtbarheden, den utæmmede lyst er fri.  Til en verden, hvor man tilbeder den nådesløse natur. Tør du give dig hen til den altdominerende gudinde, til naturens kraft, til den mægtige moder jord?

Oplev et korværk, hvor al musik skabes med stemmens kraft i festsalen med dens helt særlige akustik. Gudinden er godhed og ondskab i ét, behersket og voldsom, lys og mørk. En overgivelse til det, vi ikke kan kontrollere. Inspirationen er hentet fra blandt andre kirkefaderen Thomas Aquinas, der på sit dødsleje åbenbaredes, at gud ikke var en mand i himlen, men en kvinde inde i jorden, og ypperstepræstinden Enheduannas digte til den voldsglade, kærlige og grådigt lystige gudinde, Inanna. Ud af 4400 år gamle bønner, frugtbarhedsmyter og skabelsesberetninger har dramatiker Alexandra Moltke Johansen og komponisterne Kirstine Fogh Vindelev og Anna Brønsted med koncept af skuespiller Lotte Andersen skabt et korværk med seks skuespillere/ sangere, iscenesat af Anja Behrens i Laura Rasmussens tempelske scenografi.

NATTENS ENDE er en samproduktion mellem Glyptoteket, Songbirds v/Lotte Andersen og Sort/Hvid