VELKOMMEN TIL ÅR NUL
Længe har tiden været præget af dystre forudsigelser, blottet for lyse fremtidsvisioner. Nu vågner vi op til ÅR NUL. En ny dugfrisk tidsregning. En tid til et nyt udgangspunkt, en ny historieskrivning. Tid til at forestille os verden ud fra helt nye præmisser. Tid til at eksperimentere i alle retninger. Tid til at starte forfra. I ÅR NUL tør vi at stille de store spørgsmål: Er demokrati den rette styreform? Behøver vi nationalstater? Kan vi leve som nomader? Skal vi alle bo i hver vores husstand? Hvem har mest ret til at være her? Hvor skal vi leve, hvis Jorden er ubeboelig?
Sort/Hvid og Momentum giver dig våben til at genstarte den politiske fantasi. Det gør vi, fordi der mere end nogensinde er behov for at nye perspektiver, nye drømme, nye idealer. Nye måder at leve sammen på, nye måder at bebo planeten på. Alle forestillinger i denne sæson undersøger en ny begyndelse for en fælles fremtid. Velkommen til ÅR NUL.