REVOLUTION

05.09.2018 - 29.09.2018
Sprog DK
Varighed 90 min.
Billetter

Forestillingen spiller også på Aarhus Teater:
15. aug. – 1. sep. på Godsbanens Åbne Scene

2. – 13.- okt. på Stiklingen

SE UNDERVISNINGSMATERIALE

"Fabelagtig historie som gør super mega ondt" 8000.dk
"Christian Lollikes 'Revolution' er fyldt med underholdende, groteske og tankevækkende forvandlinger” Århus Stiftstidende
“Forestillingen er grinagtigt deprimerende! Jeg griner mig igennem min dårlige samvittighed, da jeg mødes af et mix af humoristisk, absurd skuespil og skræmmende sande udtalelser” Den 4. Væg
"[Lollike] har endnu en gang kastet sig ud i et teaterstykke, som provokerer, som moraliserer og som stiller spørgsmål ved den måde, vi har indrettet vores samfund på. ... Med Revolution skal han have fem stjerner, fordi han tør tage tidens mest alvorlige emne op og gøre til seværdigt scenekunst. Og et ekstra plus: Lollike pirrer altid til vores samvittighed og tvinger os til at tage stilling” POV
"De fem blækhuse gives for den sorte satire, morsomme idé med IKEA som global løsning, det groteske fysiske udtryk til sidst i stykket og den vellykkede afslutning” WRDSMTH
“Forestillingen kan varmt anbefales til folk med hang til en vild omgang teatralitet ...” Peripeti
“Skuespillerne Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff, Marie Marschner og Kjartan Hansen udfylder flot deres glinsende, anonymiserende masker og udviser mageløs kropskontrol i de til overflod koreograferede scener. ... " Revolution" efterlader os med et ugengiveligt billede af den ultimative exit" Kristeligt Dagblad
“Et forsøg på at skubbe til vores bevidsthed om, hvor vaklende og hjælpeløse vi står over for syndfloder af mere eller mindre selvskabte problemer” Gregersdh.dk
"Velproduceret scenekunst. Dramatikken er, som den jo ofte er med Lollike, velskrevet og gennemtænkt... De fire medvirkende (Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols, Rikke Lylloff og Kjartan Hansen) løser opgaven med stor akkuratesse og musikalitet" Mortenhede.dk

Tekst CHRISTIAN LOLLIKE, Instruktør CHRISTIAN LOLLIKE og SIGRID JOHANNESEN, Scenograf og kostumedesigner FRANCISKA ZAHLE, Medvirkende JACOB MADSEN KVOLS, MARIE MARSCHNER, KJARTAN HANSEN og RIKKE LYLLOFF, CHRISTIAN KARKOV HOECK, IDA MARIE BRANDT, SONJA NØRGAARD og TRISTAN BIGUM LOPDRUP, Musikalsk arrangement og repetitør NIELS SØREN HANSEN, Lysdesigner ANDERS KJEMS, Lyddesigner ISE KLYSNER KJEMS

Pressemeddelelse (PDF)
Pressebilleder (ZIP)

Finanskrise. Økonomisk krise. Politisk krise. Værdikrise. Befolkningskrise. Flygtningekrise. Energikrise. Klimakrise. Vi lever i krisernes tidsalder.

Vi har hørt historien om vandrende mennesker på motorvejene, mærket huspriserne svinge og set billederne af udsultede isbjørne. Vi har lyttet til eksperter og nyhedsværter fortælle, at det ikke kan blive ved. Vi har accepteret, at der må ske noget drastisk. Sværere er det at pege på, hvad vi konkret skal ændre. Endnu sværere er det at forestille os en helt ny verden. Den totale samfundsomvæltning. En helt ny struktur. En verden, hvor den værste fjende måske er os selv. Og midt i det hele svinger hverdagen kampgejsten en lussing og får den til at krybe i fosterstilling.

REVOLUTION er en grotesk krise-sit-com i en IKEA-verden. Fire mennesker forsøger at skabe en revolution. Præcis, hvordan revolutionen bliver, er der dog ikke rigtig nogen, der kan svare på. Ikke engang revolutionen selv ved det. Med afsæt i tekster af den marxistiske kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen undersøger Christian Lollike, om vi er klar til at definere og skabe en ny virkelighed.

Forestillingen er en samproduktion med Aarhus Teater.

Foredrag af Mikkel Bolt om revolutionsbegrebet inden forestillingen d. 13. september
D. 13. september kl. 18.30 bliver forestillingen introduceret af kunsthistoriker Mikkel Bolt Rasmussen, hvis tekster om revolutionsbegrebet danner afsæt for forestillingen. Foredraget er gratis. LÆS MERE