Point Omega

Sted En lukket bankfilial, H.C. Andersens Boulevard 37
07.11.2013 - 07.12.2013
Tirsdag-fredag kl. 20 Lørdag kl. 17
Sprog DK
Varighed 85 min.

 

‘Kulturen må ikke blive en sutteklud’ Information

"Point Omega er ikke alene placeret inde i en bank, aktieoptionernes verden, den er også anbragt ude i virkeligheden, menneskenes verden. Efter forestillingens afslutning kan man ikke frigøre sig fra budskaberne." Weekendavisen
"...det er en forfriskende tilgang til en kapital kritik anno 2013, hvor kunsten handler i de direkte relaterede rum og strukturer og ikke længere er centrum for kapitale spekulationer men en udfordring af samfundets ureflekterede adfærd." Kunsten.nu

Medvirkende MORTEN BURIAN, KRISTIAN HALKEN, LAURA ALLEN MÜLLER, PETER FLYVHOLM og ELVERHØJKORET Tekst KRISTIAN HUSTED Idé KRISTIAN HUSTED, FERDINAND AHM KRAG Instruktion KRISTIAN HUSTED, CHRISTIAN LOLLIKE Billedkunst FERDINAND AHM KRAG Komponist PETER BRUUN Lysdesign MORTEN KOLBAK Scenografi NICOLAJ SPANGAA Video JESPER CARLSEN Dirigenter ROSE MUNK HEIBERG, JULIE SMED JENSEN Dramaturg TANJA DIERS Samproduktion mellem TEATERFORENINGEN YEL KAYÉ og CAFÉTEATRET

 

Finans- og gældskriserne har ført os tilbage til status quo. Er det rigtigt at vi ikke kan placere et ansvar for finanskrisen? Hvem blev ramt? Og hvad har optøjerne i London, Grækenland og Spanien at gøre med finanskrisen? Nytter det fortsat at skrige vækst?

Vi står lige nu i en krydsild af økonomi-, demokrati-, og klimaproblematikker og selvom vi har oplevet kriser før, udspiller de sig nu i en global skala, hvor der er tale om markedet som en ny menneskeskabt natur. Formår vi at bruge krisetilstanden som afsæt for noget nyt? Eller har vi vænnet os til alarmklokker og optøjer i en sådan grad, at vi bliver apatiske overfor politiske initiativer og globale realiteter?

POINT OMEGA bevæger sig væk fra skyldsteatret og ansvarsplaceringen og forsøger at se finanskrisen i en større sammenhæng end den vi indtil nu er blevet præsenteret for.