MERMAID SHOW

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
06.06.2020 - 07.06.2020
Sprog Engelsk
Billetter

Koncept ANN LIV YOUNG Performere NICHOLAS STRINI, TOM CURITORE og ANN LIV YOUNG Foto NICHOLAS STRINI Støttet af STATENS KUNSTFOND

Sort/Hvid har inviteret den kompromisløse, New York-baserede koreograf og performer Ann Liv Young til København med sin opsigtsvækkende performance MERMAID SHOW. Er du klar til en vild og skamløst grænseoverskridende teateroplevelse?

MERMAID SHOW vender vrangen ud på Disneys prinsesseagtige havfrue og bringer hende tilbage til den mytiske, lystfulde eventyr-skikkelse. Til dengang, hvor havfruens forførende sirenesang gjorde seje søfolk så skøre og liderlige, at de måtte bindes fast til masten for ikke at kaste sig i bølgerne.

Med bare bryster og slimet hale krænger havfruen sin kvindelighed ud. Hvad sker der, når hun forvandler sig til et glubsk og flænsende havuhyre, der stirrer dig lige i øjnene?

Youngs egentlige projekt er den interaktion, der sker mellem hende som kunstner og publikum. Hun er både tirrende grovkornet, saftig og poetisk, vild og vulgær. Efter mere end 10 års provokerende performanceværker på amerikanske og europæiske scener kaldes hun stadig både ’gal’, ’genial’ og ’skandaløs’. Én ting er dog sikker: Kedelig er hun ikke, og ingen går uanfægtet fra hendes shows.

Forestillingen gæster Sort/Hvid under CPH Stage 2020

SPILLETIDER
06.06.2020 kl. 20.00
07.06.2020 kl. 15.00