HVID TEGNER SORT MODEL

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
19.09.2019 - 12.10.2019
Mandag-fredag kl. 20, Lørdag kl. 17
Sprog Dansk
Varighed 90 min.

DOWNLOAD UNDERVISNINGSMATERIALE

Krænkende og smågenialt: Sort mand trækker bukserne ned og taler om »de hvides verdenssyn« (...)Sort/Hvid har skabt et af efterårets mest tankevækkende forestillinger POLITIKEN
Der er plads til både refleksion og konfrontation i Sort/Hvids nye croquis-stykke ’Hvid Tegner Sort Model’, der forsøger at eksperimentere sig frem til nye måder at tale om køn og race på. (...) Det er voldsomt, men en vigtig voldsomhed INFORMATION
fortællinger fra den virkelige verden, præsenteret i et format der klæder os alle sammen af. SCENEBLOG

Medvirkende KARIN BANG HEINEMEIER og MOHAMED ALI OSMAN Manuskript MORTEN BURIAN, KARIN BANG HEINEMEIER, MOHAMED ALI OSMAN og ASTRID HANSEN HOLM Instruktion MORTEN BURIAN Scenografi IDA GRARUP Lysdesign MORTEN KOLBAK Lyddesign ASGER KUDAHL Dramaturg ASTRID HANSEN HOLM Rekvisitter og forestillingsledelse TOBIAS JOHANNESSEN Instruktørassistent KATINKA HURVIG MØLLER Idé og koncept KARIN BANG HEINEMEIER og MORTEN BURIAN Støttet af STATENS KUNSTFOND og KØBENHAVNS KOMMUNES SCENEKUNSTUDVALG Fotos af EMILIA THERESE

Pressemeddelelse (PDF)
Pressebilleder (ZIP)

Se på mig! Du må gerne glo – alt, hvad du vil. Hvad ser du? Et køn, en farve, et menneske?

Et rum omdannes til et kæmpe croquislærred. En hvid påklædt kvinde tegner en sort nøgen mand. Og omvendt. Publikum er velkommen til at tegne med, hvis de har lyst.

Mens kroppe skitseres med sort kul på kridhvidt papir begynder modellerne at tvivle: Hvad må de kalde hinanden? Hvilke ord må de bruge? Hvornår overskrider de en grænse, de ikke kender til?

HVID TEGNER SORT MODEL er skitser fra den identitetspolitiske kampzone. Med tegneblokken som redskab undersøger en hvid kvinde og en sort mand, hvordan magt, status og identitet konstant forhandles. Har den politiske korrekthed taget overhånd og gjort os overforsigtige? Eller er større følsomhed og øget bevidsthed om vores tiltaleformer en hjælp? Hvordan skaber vi enighed om vores forskellighed og er det overhovedet muligt?

Debat: Os og dem efter forestilllingen den 21. september AFLYST
Grundet sygdom har vi desværre været nødt til at aflyse debatten.

Analyser forestillingen i fællesskab den 1. oktober
Sammen med Institut for Gruppeanalyse og Gruppeanalytisk Selskab inviterer vi til fælles analyse af HVID TEGNER SORT MODEL. Kom og få vendt de tanker, som forestillingen sætter i gang, sammen med to erfarne gruppeanalytikere (Gerda Winther og Helle Knudsen). Det foregår umiddelbart efter forestillingen den 1. oktober, og det er gratis at deltage, når man har billet til forestillingen.