Dukkepartiets Danmarksturné i jagten på den næste statsministerkandidat

Sted Danmark
07.10.2014 - 25.10.2014

SORT/HVID 07.10.2014 kl. 15.30-17.30 v. Rundetårn

Er du også træt af politisk teater? Er du træt af spin, personsager, hetz, fnidder og mudderkastning? Er du som mange andre danskere hårdt ramt af politikerlede?

Måske er Dukkepartiet et sted for dig.

Dukkepartiet indleder den 7. oktober jagten på en statsministerkandidat, der tør gå forrest og sætte standarden for et nyt politisk system med fokus, realitetssans og dømmekraft. Kandidaten skal kunne realisere Dukkepartiets vision og programpunkter og være med til at ændre et klima, der er præget af ønsketænkning, selvpromovering, tunnelsyn, nødløgne, arrogance, intriger og mudderkastning.

I oktober rejser partiet derfor land og rige rundt for at finde kandidater til rollen som Danmarks næste statsministerkandidat.

Det hele starter den 7. oktober ved Rundetårn i København og slutter den 25. oktober på Torvet i Nykøbing Falster.

Turbilen stopper her
07.10.2014 KØBENHAVN v. Rundetårn kl. 15.30- 17.30
08.10.2014 HELSINGØR v. Havnepladsen kl. 15.30-17.30
10.10.2014 ÅRHUS v. Lille Torv kl. 15.30 – 17.30
11.10.2014 AALBORG v. Gammel Torv kl. 11.00-14.00
22.10.2014 KOLDING v. Axeltorv kl. 15.30 – 17.30
23.10.2014 ODENSE v. Flakhaven kl. 15.30 – 17.30
24.10.2014 SVENDBORG v. Torvet kl. 15.30 – 17.30
25.10.2014 NYKØBING FALSTER v. Torvet kl. 11.00-14.00

Om Dukkepartiet
Dukkepartiet er et samlingspunkt for alle, der hverken kan eller vil stille sig tilfreds med den aktuelle udformning af det politiske landskab. Partiet består af en gruppe borgere, der ønsker at tage et opgør med vores demokratiforståelse. Et opgør, der skal udstille tomheden for derigennem at genstarte demokratiet.

Læs mere om Dukkepartiet og Danmarksturnéen på dukkepartiet.dk