DØDSANGST I GALOP

Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
24.08.2019 - 14.09.2019
Tirsdag-Lørdag kl. 19.30
Sprog Dansk
Varighed 2,5-3 timer

Bussen kører fra Sort/Hvid kl. 19.30, og kører tilbage hertil efter forestillingen.

Forestillingen er desværre ikke egnet for gangsbesværede og kølestolsbrugere, da den spiller i en skov, og man skal gå til og fra bussen.

jeg får reelt fornemmelsen af at overgive mig til et fremmed rum ved at sidde her i mørket, omgivet af ukendte skovlyde POLITIKEN
scenekollektivet Cheer Extreme har endnu engang vist deres formidable evne til at åbne op for alt det, vi andre lukker inde SCENEBLOG

Medvirkende SIGNE MANNOV, XENIA NOETZELMANN, ANDERS MOSSLING og PETER FLYVHOLM, Scenografi og lysdesign IDA MARIE ELLEKILDE og RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM Kostumedesign IDA MARIE ELLEKILDE Dramaturgi TANJA DIERS Forestillingsledelse og koreografisk konsultation GRY RAABY Afviklng og teknik MIKKJAL GALAN Sangkonsultation KARINA NUS Fotos af KAROLINE LIEBERKIND

Holdet bag Opvisning i lavt selvværd udkonkurrerer med ydmygende, private sandheder og grotesk humor deres egen galopperende dødsangst.

Har du tænkt på, hvad der vil leve videre fra dig efter døden? Din dårlige holdning? Ånde? Skæve tandsæt? Din gæld og slatne pensionsopsparing? Nøgenbilleder sendt i en lille lækker sms? Kan du nå at slette dem? Har du styr på, hvornår du dør? Har du sparet op? Hvordan ser du ud død? Hvad har du i grunden bidraget med? Hvor længe vil der gå, inden du bliver glemt?

Med DØDSANGST I GALOP går vi i ét med angsten for at dø. Vi dør live – så tæt på, som man overhovedet kan komme i levende tilstand. Det sker oven på generationer af lig i skovens bløde mosbund. Du bliver hentet i bus på Sort/Hvid og kørt langt uden for byen.

Ligesom døden kan billetten til DØDSANGT I GALOP ikke refunderes. Hvis du er så heldig, at det regner, tordner og stormer, mens forestillingen spiller, så får du en endnu mere unik dødsoplevelse, som intet andet publikum har haft. Husk derfor at være pænt og vejrligt klædt til dit dødsøjeblik i skoven.