ÆNDRINGER GRUNDET COVID-19

Vi har efter myndighedernes anvisninger valgt at lukke Sort/Hvid til og med d. 13. april 2020. Da vi ikke kan fortsætte arbejdet med at udvikle forestillinger, betyder det, at vi må udskyde spilleperioden på MADE IN CHINA og THE TOUCH. Vores forventning og forhåbning er, at vi kan spille MADE IN CHINA fra slutningen af april og åbne for THE TOUCH i maj. Nærmere information om dette vil følge, så snart vi ved det med sikkerhed. Berørt publikum får direkte besked fra billetkontoret. Vi er selvfølgelig klar til at besvare eventuelle spørgsmål. Kontakt os på billet@sort-hvid.dk.

FOYER TALKS, arrangeret af Overgaden, der har til huse på Sort/Hvid under deres ombygning, bliver grundet situationen flyttet til efteråret. Dette inkluderer GRAVØL den 19. marts. Mere information om ny dato meldes ud snarest.

Tak for jeres forståelse og tålmodighed i denne uvante situation. Lad os passe på os selv og hinanden, på afstand – indtil vi ses på Sort/Hvid igen.