Partnere

Statens Kunstfond
Bikubenfonden
Københavns Kommunes Scenekunstudvalg
Realdania
Lokale og Anlægsfonden
Villum Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
Beckett-Fonden
Oticon Fonden
Sonning-Fonden
Montana
Det Kongelige Teater
Copenhagen Opera Festival
Nationaltheatret
Dramaten
Staatsschauspil Dresden
Festspillene  i Bergen
Teater Nordkraft
Mungo Park
Aarhus Teater
Aarhus Festuge
Dramatikeruddannelsen Aarhus Teater
Cecilie Ullerup Schmidt / International scout
Catherine Lise Dubost / International scout

Profil

Vi er ikke bange for asylkrise, klimakrise, finanskrise. Ikke for Trump eller Putin, polernes nedsmeltning, hjernernes nedsmeltning, velfærdsstatens nedsmeltning. Vi er ikke bange for at være dumme, elitære, mandschauvinistiske, feministiske, postfaktuelle, intellektuelle, uaktuelle.

Vi frygter ikke at være i lommen på nogen eller ingen. At være de sidste mennesker før jorden går under eller at feste som var vi på Titanic.

Vi er ikke bange for stå alene. Vi er ikke bange for at være alene. Ikke bange for at være sorte eller hvide. Vi er ikke bange for at være bange.

Sort/Hvid er en scene. For teater, kunst og politik og har netop åbnet sit nye teater i Kødbyen. Kom ind og se os. Hvis du ikke er bange.

Historie

Sort/Hvid er et af Københavns mest toneangivende teatre – og meget mere end det. Ledet af den internationalt anerkendte dramatiker og instruktør Christian Lollike – et af de varmeste teaternavne lige nu, der ved Reumert-uddelingen 2017 vandt fem ud af 15 priser til Sort/Hvid – høster vi stor opmærksomhed i ind- og udland. Både blandt publikum i medierne og i offentlige debatter. Sort/Hvids formaliserede samarbejder med Det Kongelige Teater, Aarhus Teater og Den Kongelige Ballet giver os samtidig ekstra gennemslagskraft – som fx med publikumssucceserne ERASMUS MONTANUS og LIVING DEAD i samarbejde med Aarhus Teater samt I FØLING og UROPA i samarbejde med Den Kongelige Ballet.

Sort/Hvid er netop flyttet ind i nye rammer, en renoveret slagtehal, i den gode ende af Kødbyen på Vesterbro. Omtrent 20-30.000 publikummer kommer årligt igennem vores hus, et publikum, der er veluddannet, politisk engageret, kulturelt, samfundsinteresserede og frem for alt nysgerrige. Aldersmæssigt spænder det fra de helt unge under 30 til 60-plus, og vores billetstatistikker viser et stort og stabilt tag i de unge under 30 – noget de færreste teatre og kulturinstitutioner generelt kan prale af.

I vores nye teater vil vi skabe performances, opera, ballet, skulpturer, talks og virtuelle værker, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Eksempelvis operaen LEAVES, balletterne I FØLING og UROPA, mindesmærket WE ARE NOT REAL, udstillingen MARTYRMUSEUM eller den satirepolitiske bevægelse DUKKEPARTIET.

Men vi vil meget mere end det. Sort/Hvid vil gøre op med den traditionelle måde at tænke teater på, og vi vil skabe samarbejder på tværs af kunstarter og brancher. Vi vil samtidig åbne op for udlejning og samarbejder, der åbner vores teater op og når ud over det store og loyale publikum, der de seneste år er vokset støt i takt med Christian Lollikes fanskare. Her giver vores nybyggede teater med sine smukke og spektakulære rum helt nye muligheder. I det kommende år sætter vi for alvor fokus på nye samarbejder med medier, kulturinstitutioner, virksomheder og organisationer. Sort/Hvid er det sted i København, hvor tingene sker.

Teateret blev grundlagt i 1972 under navnet CaféTeatret. I 2014 skiftede CeféTeatret navn til Sort/Hvid, men blot et halvt år senere brændte det historiske teater i Skindergade og arbejdet med at finde nye lokaler og midler til finansiering begyndte. Det nye teater i Staldgade i Den Brune Kødby åbnede i april 2017.

Organisation

Som organisation er Sort/Hvid et lille storbyteater og dermed del af en ordning, hvor staten og kommunen tilsammen yder et samlet årligt bidrag til den daglige drift af en række teatre.

Ordningen stammer fra 1995, hvor statens egnsteaterstøtte blev delt i to dele, henholdsvis støtte til små storbyteatre, som defineredes som teatre i København, Frederiksberg, Odense, Ålborg og Århus, og egnsteatre i landets øvrige kommuner.

Teatret har herudover en indtjening på billetsalg til forestillinger og andre kunstneriske projekter. Fra private og offentlige fonde modtager teatret projektstøtte til specifikke kunstneriske projekter.

Ledelse

Christian Lollike
Kunstnerisk direktør
Christian Lollike er en internationalt anerkendt dramatiker og instruktør. Han er uddannet fra Dramatikeruddannelsen v. Aarhus Teater i 2001. I årene 2005-2011 var han ansat som husdramatiker og – instruktør på Aarhus Teater og ligeledes mentor for Dramatikeruddannelsen indtil 1. juli 2011. Fra 2008-2011 var han kurator på Århus Festuge. I juni 2011 tiltrådte han stillingen som kunstnerisk leder af Sort/Hvid, dengang CaféTeatret. Lollike har flere gange været indstillet til Årets Reumert og modtog prisen som Årets Dramatiker ved prisuddelingen i 2013. Han modtog Teaterpokalen, teaterkritikernes hædersbevisning i 2016, og ved Reumertuddelingen i 2017 blev ERASMUS MONTANUS Årets Teaterforestilling, mens LIVING DEAD fik Årets Særpris.

Lollike blev meget omtalt med stykket Manifest 2083, der er baseret direkte på Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med massakren på Utøya den 22. juli 2011.

Søren Normann Hansen
Administrativ chef
Søren er uddannet produktionsleder ved Statens Teaterskole i 2002. Søren har blandt andet været scenemester på Nørrebro Teater, produktionsleder på Kaleidoskop og Camp X og senest producent for Republique, Fix&Foxy og Flyvende Grise.

Bestyrelse

Michael Christiansen
Bestyrelsesformand

Charlotte Sahl-Madsen
Bestyrelsesmedlem, næstformand

Rasmus Ibfelt
Direktør, E-types
Bestyrelsesmedlem

Helle Haagen
Daglig leder af C:ntact / Betty Nansen
Bestyrelsesmedlem

Sys Rovsing
Partner / Bech-Bruun
Bestyrelsesmedlem

Christian Have
Indehaver og kreativ direktør / Have Kommunikation
Bestyrelsesmedlem

Medarbejdere

Anders Sylvest
Producent
anders@sort-hvid.dk

Jakob Juul Larsen
Teknisk elev
jakob@sort-hvid.dk

Malin Schmidt
Salgs- og kommunikationsansvarlig
60 16 90 31
malin@sort-hvid.dk

Anne Stærke
Administrativ koordinator
anne@sort-hvid.dk
27 83 82 41

Morten Kolbak
Teknisk ansvarlig
morten@sort-hvid.dk

Søren Normann Hansen
Administrativ chef
26 71 91 69
soren@sort-hvid.dk

Sigrid Johannesen
Kunstnerisk partner og konceptudvikler
sigrid@sort-hvid.dk

Jeannie Møller Haltrup
Salgs- og kommunikationsansvarlig (på barsel)
jeannie@sort-hvid.dk

Job

Der er i øjeblikket ingen ledige stillinger.

Uopfordrede ansøgninger sendes til sort-hvid@sort-hvid.dk.