Mere hæder til LIVING DEAD

Hele fire hædersbevisninger blev det til, da Legatudvalget for Scenekunst under Statens Kunstfond i sidste uge valgte at premiere Christian Lollike for tekst og instruktion af Sort/Hvids og Aarhust Teaters LIVING DEAD med 30.000 kroner, samt skuespillerne Özlem Saglanmak, Maria Rich og Morten Burian med hver 20.000 kroner.

”Living Dead er en modig, original forestilling fuld af brutalitet, følsomhed og dilemmaer,” skriver udvalget i sin begrundelse. ”Christian Lollike skaber en forestilling om nutidens flygtningekrise og verdens handlingslammelse – med et bragende kunstnerisk hold samt en stram og stærk instruktion, man sent vil glemme. Intet stritter i en iscenesættelse, hvor kunstgrebet med sangerne i slutningen fuldender en fælt enestående forestilling. Uhyggeligt velspillet af Özlem Saglanmak, Maria Rich og Morten Burian. Living Dead er en grum fornøjelse, som desværre er alt for vedkommende.”

Læs udvalgets begrundelse her