Hjælp Sort/Hvid og kom gratis i teatret

30.11.16 | Nyheder

Race to Zero

I begyndelsen af december går vi i gang med prøverne på forestillingen RACE TO ZERO, som er et samarbejde mellem Sort/Hvid og Teater Yel Kayé. Og vi skal bruge din hjælp.

En del af forestillingen består nemlig af videotracking, som er en teknologi, der kan tracke publikums bevægelser i rummet. Vores softwarekunstner Johan Bichel har brug for et testpublikum til at afprøve videotrackingen, og derfor holder vi en publikumsprøve den 9. december.

Til prøven vil Kristian Husted, som er forestillingens instruktør og idémand, også fortælle lidt om forestillingen. Som tak for din hjælp får du billet til forpremieren på RACE TO ZERO, som foregår den 20. januar 2017 kl. 20.

Vil du være med til prøven og komme gratis i teatret? Send en mail med din tilmelding til billet@sort-hvid.dk. Billetter uddeles efter først til mølle.

Prøven foregår 9. december i Teatersalen på Teaterøen (Refshaleøen) på adressen William Wains Gade 11, 1432 København K. Vi begynder kl. 15 og er færdige ca. 15.45.

Du kan læse mere om RACE TO ZERO her.